Ansvarlighed

I DOK5000 arbejder vi efter at skabe en bæredygtig drift til vores firmaevents. Læs mere om vores initiativer her.

I DOK5000 bruger vores køkken lokale råvarer til vores sæsonbaserede menuer

Lokale råvarer og sæsonbaserede menuer

Til alle firmaarrangementer i DOK5000 skaber vi menuer med respekt for naturen. Vores køkken arbejder på at minimere vores madspild ved blandt andet at servere portionsanretninger. Overskudsvarer bruger vi til vores interne frokostordning, så mindst muligt går til spilde.

Vi samarbejder med lokale leverandører, hvor det er muligt. Hver menu tager desuden udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer.

I DOK5000 stræber vi efter at vælge økologi eller friland, når det er muligt. Vores menuer byder altid på et vegetarisk alternativ.

Kun danske ingredienser i baren

Vores bartendere udvikler hver en drink og cocktail, der serveres til firmaarrangementer i DOK5000. Vi bruger kun dansk spiritus og mixere fra bæredygtige destillerier og leverandører.

Vi bruger ikke citrus og andre eksotiske frugter i vores drinks og cocktails. Vores bar team sanker vilde planter i den danske natur, som vi bruger i baren.

Planten, Artemisia, bruger vi til vores hjemmelavet vermouth. Opskriften er baseret på vinrester, der forstærkes med dansk gin og tilsmagt med vilde sankede urter.

Snart et Green Key certificeret venue

I DOK5000 arbejder vi på at blive et Green Key certificeret venue. Green Key er turismens internationale miljømærke, som tildeles til virksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

Med certificeringen er I sikre på, at I får et venue, som opfylder de internationale miljøstandarder og kriterier for bæredygtig drift. Vi fokuserer blandt andet på vores vandforbrug, affaldssortering, rengøring, genanvendelse og brug af økologiske råvarer.

Bygning af genbrugsmaterialer

DOK5000 er restaureret med respekt for historien og naturen.

I 2012-2013 blev DOK5000 ombygget af byggeselskabet Olav de Linde. Oprindeligt var bygningen et korntørringsanlæg fra 1925. Byggeselskabet Olav de Linde ønskede at skabe et kulturelt samlingspunkt ved Odense Havn.

Under ombygningen er den gamle struktur fastholdt. Det giver en erindring og historie om det, der var engang. Byggeselskabet brugte genbrugssten fra andre af virksomhedens bygninger. Træet i loftet er genbrug fra et slagterhus ved Aalborg Havn.

Renoveringen var nomineret til Renoverprisen i 2015, der hylder Danmarks bedste renoveringsprojekter.